17. thi folgæves udspændes Garn for alle Fugles Øjne;
18. og de lure paa deres eget Blod de efterstræbe deres eget Liv.
19. Saa ere enhvers Veje, som er hengiven til Gerrighed; den tager sine egne Herrers Liv.
20. Visdommen raaber udenfor, den opløfter sin Røst paa Gaderne;
21. paa Hjørnet af de befærdede Gader raaber den; ved Indgangene til Portene, i Staden, taler den sine Ord:
22. Hvor længe ville I uvidende elske Uvidenhed, og Spottere have Lyst til Spot, og Darrer hade Kundskab?
23. Vender eder til min Revselse; se, jeg vil udgyde min Aand over eder, jeg vil kundgøre mine Ord.
24. Efteldi jeg raabte, og I vægrede eder, jeg udrakte min Haand, og ingen gav Agt;
25. og I lode alt mit Raad fare og vilde ikke vide af min Revselse.
26. Saa vil jeg, jeg selv le i eders Ulykke, jeg vil spotte, naar det kommer, som I frygte for;