3. Dit Hjertes Hovmod har bedraget dig, du, som bor i Klippekløfter; i din høje Bolig, du, som siger i dit Hjerte: Hvo vil kaste mig ned til Jorden?
4. Om du end farer saa højt op som Ørnen, og om end din Rede er sat iblandt Stjernerne, vil jeg dog kaste dig ned derfra, siger Herren.
5. Hvis Tyve vare komne over dig, eller de; som anrette ødelæggelse om Natten - ak, hvor er du dog tiliritetgjort! - mon de; da ikke vilde stjæle saa meget, som var dem nok? hvis Vinhøstere vare komne over dig, mon de da ikke vilde lade en Efterhøst blive tilovers?
6. Hvor er dog Esau bleven gennemsøgte hans skjulte Liggendefæ opsporet?
7. Alle dine Forbundsfæller have ledsaget dig til Grænsen, de, som havde Fred med dig, have bedraget dig, de have faaet Overmagt, over dig; dit Brød gøre de til en Byld under dig, - der er ingen Forstand i ham!
8. Mon jeg ikke den Dag, siger Herren; skal lade vise forsvinde fra Edom og Forstand fra Esaus Bjerg?
9. Og dine vældige; o Theman! skulle lammes af Skræk, paa det enhver maa blive udryddet fra Esaus Bjerg: ved Mord.
10. For Vold imod dig Broder Jakob skal Skam bedække dig, og du skal udryddes evindelig.