2. Se, jeg har gjort dig liden iblandt Folkene, du er saare foragtet.
3. Dit Hjertes Hovmod har bedraget dig, du, som bor i Klippekløfter; i din høje Bolig, du, som siger i dit Hjerte: Hvo vil kaste mig ned til Jorden?
4. Om du end farer saa højt op som Ørnen, og om end din Rede er sat iblandt Stjernerne, vil jeg dog kaste dig ned derfra, siger Herren.
5. Hvis Tyve vare komne over dig, eller de; som anrette ødelæggelse om Natten - ak, hvor er du dog tiliritetgjort! - mon de; da ikke vilde stjæle saa meget, som var dem nok? hvis Vinhøstere vare komne over dig, mon de da ikke vilde lade en Efterhøst blive tilovers?