4. Men de skulle bo, hver under sit Vintræ og under sit Figentræ, og ingen skal forfærde dem; thi den Herre Zebaoths Mund har talt.
5. Thi alle Folk vandre hvert i sin Guds Navn men vi vandre i Herrens vor Guds Navn, evindelig og altid.
6. Paa denne Dag, siger Herren, vil jeg sanke det haltende og samle det fordrevne og det, som jeg har handlet ilde med.
7. Og jeg vil gøre det haltende til en Levning og det bortkomne til et stærkt Folk; og Herren skal regere over dem paa Zions Bjerg, fra nu og indtil Evighed.
8. Og du, Hyrdetaarn, Zions Datters Høj! til dig skal det komme; ja, komme skal det tidligere Herredømme, Kongedømmet over Jerusalems Datter.
9. Nu, hvorfor raaber du saa saare? er der ingen Konge udi dig? eller er din Raadgiver omkommen? thi Smerte har betaget dig som den Fødende Kvinde.
10. Vrid dig, og vaand dig i Smerte, du Zions Datter som den fødende Kvinde! thi du skal du drage ud af Staden og bo paa Marken og komme lige til Babel; der skal du udfædes, der skal Herren genløse dig af dine Fjenders Haand.