13. Unge Karle maatte tage fat paa Kværnen, og Drenge segnede under Byrden af Ved.
14. De Ældste have hørt op med at sidde i Porten, de unge Karle med deres Strengeleg.
15. Vort Hjertes Glæde er hørt op, vor Dans er vendt om til Sorrig.
16. Vort Hoveds Krone er affalden; o ve os! thi vi have syndet.
17. Derfor er vort Hjerte sygt, derfor ere vore Øjne formørkede:
18. For Zions Bjergs Skyld, som er øde, Ræve løbe derpaa.
19. Du, Herre! du bliver evindelig din Trone fra Slægt til Slægt.
20. Hvorfor vil du glemme og evindelig? forlade os saa lang en Tid?