49. Mit Øje strømmer og bliver ikke stille, der er icigen Afladelse,
50. indtil Herren skuer ned og ser til fra Himmelen.
51. Mit Øje voldte min Sjæl Smerte over alle min Stads Døtre.
52. Han jagede mig som en Fugl de, der vare mine Fjender uden Grund.
53. De bragte mit Liv til at vorde; stille i Graven og kastede en Sten over mig.
54. Der strømmede Vand ned over mit Hoved, jeg sagde: Det er forbi med mig.
55. Jeg kaldte paa dit Navn, Herre! fra Graven, i det dybe.
56. Du har hørt min Røst; tilluk ej dit Øre for mit Suk, for mit Raab!
57. Du holdt dig nær den Dag, jeg kaldte paa dig, du sagde: Frygt ikke!
58. Herre du har udført min Sjæls Sag, du har udløst mit Liv.
59. Herre! du har set den Uret, som sker mig, døm i min Sag!