22. Det er, Herrens Miskundhed, at vi ikke ere fortærede; thi hans Barmhjertighed har ingen Ende.
23. Den er ny hver Morgen, din Trofasthed er stor.
24. Herren er min Del, siger min Sjæl, derfor vil jeg haabe til ham.
25. Herren er god imod dem; som bie efter ham, imod den Sjæl, som spørger efler ham.
26. Det er godt; at man haaber og er stille til Herrens Frelse.
27. Det er en Mand godt. at han bærer Aag i sin Ungdom.
28. Han vil sidde ene og tie; thi han lægger det paa ham.
29. Han vil trykke sin Mund imod Støvet, om der maaske kunde være Forhaabning.
30. Han vil vende Kinden imod den, som slaar ham, han vil mættes med Forhaanelse.
31. Thi Herren skal ikke forkaste evindelig.
32. Thi dersom han bedrøver, da skal han dog forbarme sig efter sin store Miskundhed.
33. Thi det er ikke af sit Hjerte, at han plager og bedrøver Menneskens Børn.
34. For at knuse alle de bundne paa Jorden under sine Fødder;
35. for at bøje en Mands Ret for den Højestes Ansigt;
36. for at forvende et Menneskes Retssag - skuer Herren ikke ned.
37. Hvo er den, som har sagt noget, saa at det skete, uden at Herren befaler det?
38. Mon Lykke og Ulykke ikke udgaa af den Højestes Mund?
39. Hvorfor klager et Menneske som lever? - enhver for sine Synder!
40. Lader os ransage vore Veje og efterspore dem og vende om til Herren!
41. Lader os opløfte vort Hjerte tillige med vore Hænder til Gud i Himmelen!
42. Vi, vi have syndet og været genstridige, du tilgav ikke.