13. Han lod Pile af sit Kogger trænge ind i mine Nyrer.
14. Jeg er bleven alt mit Folk til Latter, deres Spottesang den ganske Dag.
15. Han mættede mig med beske Urter, han gav mig rigelig Malurt at drikke
16. og lod mine Tænder bide i Grus, han nedtrykte mig i Aske.
17. Og du bortstødte min Sjæl fra Fred, jeg har glemt det gode.
18. Og jeg sagde: Borte er min Kraft, og hvad jeg forventede fra Herren.
19. Kom min Elendighed og min Landflygtighed i Hu: Malurt og Galde!
20. Min Sjæl kommer det ret i Hu og er nedbøjet i mit Indre.
21. Dette vil jeg tage mig til Hjerte, derfor vil jeg haabe;
22. Det er, Herrens Miskundhed, at vi ikke ere fortærede; thi hans Barmhjertighed har ingen Ende.
23. Den er ny hver Morgen, din Trofasthed er stor.
24. Herren er min Del, siger min Sjæl, derfor vil jeg haabe til ham.
25. Herren er god imod dem; som bie efter ham, imod den Sjæl, som spørger efler ham.
26. Det er godt; at man haaber og er stille til Herrens Frelse.
27. Det er en Mand godt. at han bærer Aag i sin Ungdom.