12. Han spændte sin Bue og stillede mig som Maalet for Pilen.
13. Han lod Pile af sit Kogger trænge ind i mine Nyrer.
14. Jeg er bleven alt mit Folk til Latter, deres Spottesang den ganske Dag.
15. Han mættede mig med beske Urter, han gav mig rigelig Malurt at drikke
16. og lod mine Tænder bide i Grus, han nedtrykte mig i Aske.
17. Og du bortstødte min Sjæl fra Fred, jeg har glemt det gode.
18. Og jeg sagde: Borte er min Kraft, og hvad jeg forventede fra Herren.
19. Kom min Elendighed og min Landflygtighed i Hu: Malurt og Galde!
20. Min Sjæl kommer det ret i Hu og er nedbøjet i mit Indre.
21. Dette vil jeg tage mig til Hjerte, derfor vil jeg haabe;
22. Det er, Herrens Miskundhed, at vi ikke ere fortærede; thi hans Barmhjertighed har ingen Ende.