26. Og Josva skrev disse Ord i Guds Lovbog; og han tog en stor Sten og lod den oprejse der under Egen, som var ved Herrens Helligdom.
27. Og Josva sagde til alt Folket: Se, denne Sten skal være til Vidnesbyrd imod os, thi den har hørt alle Herrens Ord, som han har talet med os; ja, den skal være til Vidnesbyrd imod eder, at I ikke skulle fornægte eders Gud.
28. Saa lod Josva Folket fare, hver til sin Arv.
29. Og det skete efter disse Handler, da døde Josva, Nuns Søn Herrens Tjener, hundrede og ti Aar gammel.
30. Og de begrove ham i hans Arvs Landemærke i Thimnatlh-Sera, som ligger paa Efraims Bjerg, Norden for Gaas Bjerg.
31. Og Israel tjente Herren, saa længe Josva levede, og saa længe de Ældste levede, som længe efter Josva, og som kendte al Herrens Gerning, hvilken han havde gjort mod Israel.
32. Og Josefs Ben, som Israels Børn havde ført op af Ægypten, begrove de i Sikem, paa den Agers Del, som Jakob havde købt af Hemors, Sikems Faders, Børn for hundrede Penninge; og de bleve Josefs Børn; til Arv.
33. Og Eleasar, Arons Søn, døde, og de begrove ham i Gibea, som hørte hans Søn Pinehas til og var given ham paa Efraims Bjerg.