Gamle Testamente

Nye Testamente

Josua 15:1-10 Danske Bibel 1871 (DA1871)

1. Og Judas Børns Stammes Lod efter deres Slægter gik indtil; Edoms Landemærke, til Ørken Zin mod Sønden, yderst Sønder paa.

2. Og deres Landemærke i Sønden var fra Salthavets Ende, fra den Odde, som vender imod Sønden.

3. Og det gaar ud Sønden om Opgangen til Akrabbim og gaar igennem til Zin og gaar op Sønden for Kades-Barnea og gaar igennem Herron og gaar op til Addar og gaar omkring til Karkaa.

4. Og det gaar igennem til Azmon og gaar ud til Ægyptens Bæk, og Landemærkets Udgang er til Havet; dette skal være eder Landemærket Sønder paa.

5. Og Landemærket Øster paa er Salthavet indtil Jordanens Udløb; og Landemærket mod den nordre Side er fra samme Havs Odde, fra Udløbet af Jordanen.

6. Og Landemærket gaar op til Beth-Hogla og gaar igennem Norden om Beth-Araba, og Landemærket gaar saa op til Bohans, Rubens Søns, Sten.

7. Og Landemærket gaar op til Debir fra Akors Dal og vender sig mod Nord til Gilgal, som ligger tværs overfor Opgangen til Adummim, som er Sønden for Bækken, og Landemærket gaar igennem til det Vand ved En Semes, og Udgangen derpaa er En-Rogel.

8. Og Landemærket gaar saa op til Hinnoms Søns Dal, mod den søndre Side af Jebus, det erJerusalem; og Landemærket gaar op til Toppen af Bjerget, som ligger tværs over for Hinnoms Dal mod Vesten, og som er ved Enden af Refaims Dal mod Norden.

9. Og Landemærket bøjer sig fra Bjergets Top til Nefthoa Vandkilde og gaar ud til Stæderne paa Efrons Bjerg, og Landemærket bøjer sig til Baala, det er Kirjath-Jearim.

10. Og Landemærket gaar fra Baala mod Vesten omkring til det Bjerg Sejr og gaar igennem til den nordre Side af Har-Jearim, det er Kesalon, og det kommer ned til Beth-Semes og gaar igennem Thimna.

Læs fyldestgørende kapitel Josua 15