3. Og nu, Herre! tag dog min Sjæl fra mig; thi det er mig bedre at dø end at. leve.
4. Og Herren sagde: Mon det er det, at din Vrede optændes?
5. Og Jonas gik ud af Staden og tog Ophold Østen for Staden, og han gjorde sig der en Hytte og satte sig und er den i Skyggen, indtil han kun de se, hvad der vilde ske med fra Stad en.
6. Da beskikkede Gud Herren et Kikajon, og det voksede op over Jonas til at give Skygge over hans Hoved, at fri ham fra hans Onde; og Jonas glædede sig over dette Kikajon med stor Glæde.
7. Men Gud beskikkede, da Mogenrøden den næste Dag oprandt, en Orm, og den stak Kikajonet, og det visnede.
8. Og det skete, der Solen gik op, da beskikkede Gud en lummer Østenvind, og Solen stak Jonas paa Hovedet, saa han blev afmægtig; da bad han, at hans Sjæl maatte dø, og sagde: Det er bedre, at jeg dør end lever.