18. Har vilde ikke tilstede mig at drage min Aande, men mætte mig med Bitterheder:
19. Kom det an paa den stærkes Kraft, siger han: "Se her!" og kom det an paa Ret: "Hvo stævner mig?"
20. Var jeg end retfærdig, saa skulde dog min Mund dømme mig at have Uret; var jeg end skyldfri, da skulde han dog forvende min Sag.
21. Jeg er skyldfri, men jeg kender ikke mig selv; jeg foragter mit Liv.
22. Det kommer ud paa eet! Derfor sagde jeg: Han udrydder den uskyldige med den skyldige.
23. Dræber Svøben hastelig, da spotter han de uskyldiges Prøvelse.
24. Et Land bliver givet i en ugudeligs Haand; han tilhyller dets Dommers Ansigt; gør han det ikke, hvo gør det da?
25. Og mine Dage have været lettere end en Løber; de flyede bort, de have ikke set dct gode.
26. De ere fremfarne som ilende Skibe, som en Ørn, der flyver efter Spise.
27. Naar jeg siger: Jeg vil glemme min Klage, jeg vil lade mit Ansigts sorrigfulde Mine fare og vederkvæge mig,
28. da maa jeg frygte for alle mine Smerter; jeg ved, at du lader mig ikke være uskyldig.
29. Jeg skal jo være skyldig! hvorfor skulde jeg da forgæves gøre mig Møje?
30. Om je end toede mig med Snevand og rensede mine Hænder med Sæbe,
31. da vilde du dog dyppe mig ned i Pølen, saa mine Klæder vilde væmmes ved mig.
32. Thi han er ikke en Mand som jeg, at jeg kunde svare ham, at vi kunde møde med hinhinanden for Dommen.