17. Thi han vilde sønderknuse mig med en Storm og gøre mig mange Saar uden Aarsag.
18. Har vilde ikke tilstede mig at drage min Aande, men mætte mig med Bitterheder:
19. Kom det an paa den stærkes Kraft, siger han: "Se her!" og kom det an paa Ret: "Hvo stævner mig?"
20. Var jeg end retfærdig, saa skulde dog min Mund dømme mig at have Uret; var jeg end skyldfri, da skulde han dog forvende min Sag.
21. Jeg er skyldfri, men jeg kender ikke mig selv; jeg foragter mit Liv.
22. Det kommer ud paa eet! Derfor sagde jeg: Han udrydder den uskyldige med den skyldige.
23. Dræber Svøben hastelig, da spotter han de uskyldiges Prøvelse.
24. Et Land bliver givet i en ugudeligs Haand; han tilhyller dets Dommers Ansigt; gør han det ikke, hvo gør det da?
25. Og mine Dage have været lettere end en Løber; de flyede bort, de have ikke set dct gode.
26. De ere fremfarne som ilende Skibe, som en Ørn, der flyver efter Spise.
27. Naar jeg siger: Jeg vil glemme min Klage, jeg vil lade mit Ansigts sorrigfulde Mine fare og vederkvæge mig,
28. da maa jeg frygte for alle mine Smerter; jeg ved, at du lader mig ikke være uskyldig.