15. Mine Brødre have skuffet som en Bæk, som i Dalene Strømme, der fare forbi,
16. de, der ere mørke af Is, i hvilke Sneen skjuler sig.
17. Paa den Tid de optøes, da blive de borte; naar det bliver hedt, da forsvinde de fra deres Sted.
18. Rejsetog bøje af fra deres Vej, de drage op i Ørken og omkomme.
19. Rejsetog fra Thema skuede hen efter dem, vejfarende fra Seba satte Lid til dem.
20. De bluedes, at de havde forladt sig paa dem; de kom lige til dem og bleve skuffede.
21. Saaledes ere I nu blevne som intet; I se Rædsel og frygte.
22. Mon jeg har sagt: Giver mig og skænker for min Skyld noget af eders Formue?
23. eller redder mig af Fjendens Haand, og udløser mig af Voldsmænds Haand
24. Lærer mig, og jeg; vil tie, og viser mig, hvori jeg har faret vild.
25. Hvad ere Oprigtigheds Taler kraftige! Men hvad bevise eders Beviser?
26. Agte I Ord for at være Bevis og den mistrøstiges Taler for Mundsvejr?
27. Ja, I kunne kaste Lod om en faderløs og grave Grav for eders Næste.
28. Og nu, om I ville, da vender Ansigtet til mig, og mon jeg skulde lyve for eders Ansigt?
29. Kære, vender om, lader Uretfærdighed ikke ske; ja, vender om, endnu skal min Retfærdighed kendes i denne Sag!
30. Mon der være Uret paa min Tunge? mon min Gane ikke skulde skelne, livad ondt er?