13. Sandelig, der er ikke Hjælp i mig, og Kraften er vegen fra mig!
14. Den ulykkelige kan kræve Medynk af sin Ven, selv om han forlader den Almægtiges Frygt.
15. Mine Brødre have skuffet som en Bæk, som i Dalene Strømme, der fare forbi,
16. de, der ere mørke af Is, i hvilke Sneen skjuler sig.
17. Paa den Tid de optøes, da blive de borte; naar det bliver hedt, da forsvinde de fra deres Sted.
18. Rejsetog bøje af fra deres Vej, de drage op i Ørken og omkomme.
19. Rejsetog fra Thema skuede hen efter dem, vejfarende fra Seba satte Lid til dem.
20. De bluedes, at de havde forladt sig paa dem; de kom lige til dem og bleve skuffede.
21. Saaledes ere I nu blevne som intet; I se Rædsel og frygte.
22. Mon jeg har sagt: Giver mig og skænker for min Skyld noget af eders Formue?
23. eller redder mig af Fjendens Haand, og udløser mig af Voldsmænds Haand
24. Lærer mig, og jeg; vil tie, og viser mig, hvori jeg har faret vild.
25. Hvad ere Oprigtigheds Taler kraftige! Men hvad bevise eders Beviser?
26. Agte I Ord for at være Bevis og den mistrøstiges Taler for Mundsvejr?