1. Men Job svarede og sagde:
2. Gid min Harm maatte vejes, og man ligervis vilde lægge min Ulykke i Vægtskaaler!
3. Thi den er nu svarere end Sand i Havet; derfor bruse mine Ord frem.
4. Thi den Almægtiges Pile ere i mig, min Aand inddrikker deres Gift; Guds Rædsler stille sig op imod mig.
5. Mon Vildæselet skryder naar det har Græs? eller mon Oksen bøger, naar den har foder?
6. Mon det vamle kan ædes uden Salt?eller er der Smag i det hvide om Æggeblommen?
7. Hvad min Sjæl vægrede sig ved at røre, det er blevet mig som en usund Spise.
8. Gid det, jeg begærer, maatte komme, og Gud vilde opfylde mit Haab!
9. og at Gud vilde knuse mig, at han vilde lade sin Haand løs og afskære mig!
10. Da havde jeg endnu Trøst og kunde glæde mig i Smerten, i hvilken han ikke skaaner; thi jeg har ikke fornægtet den helliges Tale.
11. Hvad er min Kraft, at jeg skulde haabe? og hvad Ende venter znig, at jeg skulde forlænge mit Liv?