5. Den hungrige opaad hans Høst og hentede den endog fra Tjørnehegnet, og Røverne opslugte hans Formue.
6. Thi Uretfærdighed skyder ikke frem: af Støvet, og Møje vokser ikke op af Jorden;
7. men et Menneske bliver født til Møje, ligesom Gnister maa flyve højt op.
8. Dog jeg vilde søge hen til Gud, og til Gud vilde jeg rette min Tale;
9. til ham, som gør store Ting, hvilke man, ikke kan ransage, underlige Ting, saa der er intet Tal paa dem;
10. ham, som giver Regn paa Jorden og lader Vand komme paa Markerne;
11. for at sætte de ringe højt op, og at de sørgende ophøjes ved Frelse;
12. ham, som gør de træskes Anslag til intet, at deres Hænder ikke kunne udføre Sagen;
13. ham, som griber de vise i deres Træskhed, saa de underfundiges Raad hastelig omstødes;
14. om Dagen løbe de an i Mørket og føle sig for om Middagen, som var det nat
15. Og han frelser en fattig fra Sværd, fra deres Mund og fra den stærkes Haand,
16. saa der bliver Haab for den ringe, og Uretfærdighed maa lukke sin Mund.