14. Dens Køds Stykker hænge fast sammen; det er som støbt paa den, det kan ikke bevæges.
15. Dens Hjerte er støbt fast som Sten, ja, støbt fast som den nederste Møllesten.
16. Naar den farer op, grue de stærkke; af Angest forfejle de Maalet.
17. Angriber nogen den med Sværd, da bider det ikke paa, ej heller Spyd, Kastevaaben eller Lanse.
18. Den agter Jern som Straa, Kobber som raaddent Træ.
19. lngen Pil jager den paa Flugt, Slyngestene blive for den som Avner.
20. Køllen agtes som Avner, og den ler ad det susende Glavind.
21. Under den ere skarpe Skæl, og det er, som den drager en Tærskeslæde hen over Dyndet.
22. Dybet syder som en Gryde; den gør Havet som en Salvekedel.
23. Den gør, at Vejen skinner efter den; man maatte holde Havet for graahaaret.
24. Der er ingen, som kan lignes ved den paa Jorden, den er skabt til at være uden Frygt.