1. Der er ingen saa dumdristig, at han tør tirre den; hvo er da den, der vil bestaa for mit Ansigt?
2. Hvo har givet mig noget først, at jeg skulde betale det? hvad der er under al Himmelen, det er mit
3. jeg vil ikke tie om dens Lemmer og dens Styrkes Beskaffenhed og dens Legemsbygnings Yndelighed.
4. Hvo har afklædt den dens ydre Bedækning hvo tør komme ind imellem dens dobbelte Tandrækker?
5. Hvo har opladt dens Ansigts Døre omkring dens Tænder er der Rædsel.
6. Dens Skjoldes Rande ere prægtige, lukkede som med et tæt Segl.
7. Den ene er saa nær ved den anden, at der ikke kan komme Vejr ind imellem dem.
8. Den ene hænger fast ved den anden; de gribe i hverandre og adskilles ikke.
9. Dens Nysen lader Lys skinne, og dens Øjne. ere som Morgenrødens Øjenlaage.
10. Af dens Mund fare Blus, Ildgnister fare ud.
11. Af dens Næsebor udgaar Røg som af en sydende Gryde og af en Kedel.
12. Dens Aande kan stikke Ild i Kul, og en Lue gaar ud af dens Mund.