1. Da svarede Elifas, Themaniten, og sagde:
2. Om man vilde forsøge et Ord paa dig, skulde du vel kedes derved men hvo kan holde sig fra at tale?
3. Se, du har undervist mange og styrket de trætte Hænder;
4. dine Ord have oprejst den faldne, Og du har styrket de bøjede Knæ:
5. men nu det kommer til dig, da kedes du derved; det rammer dig, Og du forfærdes!
6. Var ikke din Gudsfrygt dit Haab og dine Vejes Renhed din Fortrøstning?
7. Kære, tænk dig om, hvor er en uskyldig gaaet til Grunde eller hvor ere de oprigtige udslettede?
8. Saa vidt jeg har set, komme de, som pløje Uret, og de, som udsaa Møje, til at høste ind derefter:
9. De omkomme for Guds Aande og fortæres af hans Vredes Aand.