19. Den handler haardt med sine Unger, om vare de ikke dens egne; er dens Møje end forgæves, er den uden Frygt.
20. Thi Gud har ladet den glemme Visdom og har ikke givet den Del i Forstand.
21. Paa den Tid, naar den svinger sig i Højden, da beler den Hesten og den, der rider paa den.
22. Kan du give Hesten Styrke eller klæde dens Hals med flagrende Manke?
23. Kan du gøre, at den springer som Græshoppen? dens prægtige Prusten er forfærdelig.
24. Den skraber i Dalen og fryder sig i Kraft; den farer frem imod den, som bærer Rustning
25. Den ler ad Frygt og forskrækkes ikke og vender ikke tilbage for Sværdets Skyld.
26. Pilekoggeret klirrer over den, ja, det blinkende Jern paa Spyd og Glavind.
27. Med Bulder og Fnysen sluger den Vejen og bliver ikke staaende stille, naar Trompetens Lyd høres.
28. Saa snart Trompeten lyder, siger den: Hui! og lugter Krigen i det fjerne, Fyrsternes Raab og Krigstummelen.
29. Er det efter din Forstand, at Spurvehøgen ftyver, udbreder sine Vinger imod Sønden?
30. Eller er det efter din Befaling, at Ørnen flyver højt og bygger sin Rede i det høje? Den bor paa Klippen og bliver der om Natten, paa Tinden af en Klippe og Borg. Derfra spejder den efter Føde; dens Øjne se ud i det fjerne, og dens Unger drikke Blod; og hvor der er ihjelslagne, der er den. Og Herren svarede Job og sagde: Vil Dadleren gaa i Rette med den Almægtige? den, som anklager Gud, han svare herpaa! Da svarede Job Herren og sagde: Se, jeg er ringe, hvad skal jeg give dig til Svar? jeg har lagt min Haand paa min Mund. Jeg har talt een Gang, men vil ikke svare mere; og to Gange, men vil ikke blive ved.