5. Gud tord ner vidunderligt med sin Røst; han gør store Ting, og vi kunne ikke kende dem.
6. Thi han siger til Sneen: Fald til Jorden! og ligesaa til Regnskyllene, ja til hans Vældes Regnskyl.
7. Han forsegler hver Mands Haand, at alle Folk, som ere hans Skabning, skulle kende det.