14. Job, vend dine Øren til dette; staa stille og agt paa Guds underfulde Ting!
15. Ved du, naar Gud; tænker derpaa, og naar han lader sin Skys Lys skinne?
16. Ved du hvorledes Skyerne svæve? de underfulde Ting af ham, som er fuldkommen i al Kundskab?
17. du, hvis Klæder blive varme, naar han gør Landet lummert fra Sønden?
18. Udspænder du med ham de øverste Skyer, der ere faste som et støbt Spejl?
19. Lad os vide, hvad vi skulle sige til ham! vi kunne ikke fremføre noget ud fra Mørket.
20. Skal det fortælles ham, at jeg taler? eller mon nogen har Ønsket, at han maatte blive opslugt?
21. Og nu, ser man ikke Lyset, som straaler i de øverste Skyer: Saa farer et Vejr frem og renser dem.
22. Af Norden kommer Guld; over Gud er der forfærdelig Majestæt.
23. Den Almægtige, ham kunne vi ikke naa til, ham, som er stor i Kraft; Ret og Retfærdigheds Fylde undertrykker han ikke.
24. Derfor frygte Folkene ham; han ser ikke til nogen, som er viis i Hjertet.