11. Ja, med Fugtighed fylder han Skyen; han udbreder sin lysopfyldte Sky.
12. Og den vender sig i Kredse, alt som han styrer den til dens Gerning, til alt, hvad han byder den, hen over Jordens Kreds:
13. Enten til Revselse eller til hans Lands Bedste eller til Velgerning lader han den ramme.
14. Job, vend dine Øren til dette; staa stille og agt paa Guds underfulde Ting!
15. Ved du, naar Gud; tænker derpaa, og naar han lader sin Skys Lys skinne?
16. Ved du hvorledes Skyerne svæve? de underfulde Ting af ham, som er fuldkommen i al Kundskab?
17. du, hvis Klæder blive varme, naar han gør Landet lummert fra Sønden?
18. Udspænder du med ham de øverste Skyer, der ere faste som et støbt Spejl?