1. Ja, over dette forfærdes mit Hjerte og farer op fra sit Sted.
2. Hører, ja hører hans Røsts Drøn og Bulderet, der udgaar af hans Mund.
3. Han lader det fare ud under al Himmelen og sit Lys over Jordens Flige.
4. Efter ham brøler Røsten han tordner med sin Højheds Røst, og han holder dem ikke tilbage, naar hans Røst høres.
5. Gud tord ner vidunderligt med sin Røst; han gør store Ting, og vi kunne ikke kende dem.
6. Thi han siger til Sneen: Fald til Jorden! og ligesaa til Regnskyllene, ja til hans Vældes Regnskyl.
7. Han forsegler hver Mands Haand, at alle Folk, som ere hans Skabning, skulle kende det.
8. Da gaa de vilde Dyr i Hule og blive i deres Boliger.
9. Fra Syden kommer Stormen, og med Nordenvindene kommer Kulden.
10. Ved Guds Aande kommer Is, og det brede Vand snævres ind.