6. Han lader ikke en ugudelig leve, men skaffer de elendige Ret.
7. Han drager ikke sine Øjne bort fra de retfærdige, hos Konger paa Tronen, der sætter han dem evindelig, og de skulle ophøjes.
8. Og om de blive bundne i Lænker, blive fangne med Elendigheds Snore,
9. da forkynder han dem deres Gerninger og deres Overtrædelser, at de vare overmodige;
10. da aabner han deres Øren for Formaningen og siger, at de skulle omvende sig fra Uretfærdighed.
11. Dersom de da ville høre og tjene ham, da skulle de ende deres Dage i det gode og deres Aar i Liflighed;
12. men dersom de ikke ville høre, da skulle de omkomme ved Sværdet op opgive Aanden i Uforstand.
13. Og de vanhellige af Hjerte nære Vrede, de raabe ej til ham, naar han binder dem.
14. Deres Sjæl dør hen i Ungdommen og deres Liv som Skørlevneres.
15. Han frier en elendig ved hans Elendighed og aabner deres Øre ved Trængsel.
16. Ogsaa dig leder han ud af Tængselens Strube til det vide Rum, hvor der ikke er snævert; og hvad, som sættes paa dit Bord, er fuldt af Fedme.
17. Men har du fuldt op af den uretfærdiges Sag, skal Sag og Dom følges ad.
18. Thi lad ej Vreden forlede dig til Spot og lad ej den store Løsesum forføre dig!
19. Mon han skulde agte din Rigdom? nej, hverken det skønne Guld eller nogen Magts Styrke!