24. Kom i Hu, at du ophøjer hans Gerning, hvilken Folk have besunget;
25. hvilken alle Mennesker have set, hvilken Mennesket skuer langtfra.
26. Se, Gud er stor, og vi kunne ikke kende ham, og man kan ikke udgrunde Tallet paa hans Aar.
27. Thi han drager Vandets Draaber til sig; gennem hans Dunstkreds beredes de til Regn,
28. hvilken Skyerne lade nedflyde; lade neddryppe over mange Mennesker.
29. Mon ogsaa. nogen forstaa hans Skyers Udspænding, hans Hyttes Bragen
30. Se, han udbreder sit Lys om sig og skjuler Havets Rødder.
31. Thi derved dømmer han Folkene, giver dem Spise i Overflødighed.
32. Over sine Hænder dækker han med Lyset, og han giver det Befaling imod den, det skal ramme.
33. Om ham forkynder hans Torden, ja om ham Kvæget, naar han drager op.