20. Du skal ikke hige efter Natten, da Folk borttages fra deres Sted.
21. Forsvar dig, at du ikke vender dit Ansigt til Uret; thi denne har du foretrukket fremfor det at lide.
22. Se, Gud er oph øjet ved sin Kraft; hvo er en Lærer som han?
23. Hvo har foreskevet ham hans Vej? og hvo tør sige: Du har gjort Uret?
24. Kom i Hu, at du ophøjer hans Gerning, hvilken Folk have besunget;
25. hvilken alle Mennesker have set, hvilken Mennesket skuer langtfra.
26. Se, Gud er stor, og vi kunne ikke kende ham, og man kan ikke udgrunde Tallet paa hans Aar.
27. Thi han drager Vandets Draaber til sig; gennem hans Dunstkreds beredes de til Regn,
28. hvilken Skyerne lade nedflyde; lade neddryppe over mange Mennesker.
29. Mon ogsaa. nogen forstaa hans Skyers Udspænding, hans Hyttes Bragen
30. Se, han udbreder sit Lys om sig og skjuler Havets Rødder.
31. Thi derved dømmer han Folkene, giver dem Spise i Overflødighed.