13. Hvo har beskikket ham over Jorden? og hvo har grundet hele Jordens Kreds.
14. Dersom han vilde agte paa sig selv alene, samlede han sin Aand og sin Aande til sig:
15. Da maatte alt Kød til Hobe opgive Aanden, og Mennesket blive til Støv igen.
16. Dersom du har Forstand, saa hør dette, vend dine Øren til min Tales Røst!
17. Skulde vel den, som hader Ret, holde Styr eller tør du sige den mægtige retfærdige at være uretfærdig?
18. Tør nogen sige til en Konge: Du Belial! til de ædle: Du ugudelige!
19. Han anser ikke Fyrsternes Personer og agter ikke den rige fremfor den ringe; thi de ere alle hans Hænders Gerning.
20. De dø i et Øjeblik, og det midt om Natten: Folk rystes og forgaa; og de mægtige tages bort, men ikke ved Menneskehaand.
21. Thi hans Øjne ere over hver Mands Veje, og han ser alle hans Skridt.
22. Der er intet Mørke og ingen Dødsskyg ge, hvori de som gøre Uret, kunne skjule sig.
23. Thi han behøver ikke at agte længe nogen, der skal stedes til Dom for Gud.
24. Han sønderslaar de mægtige uden at ransage, og han sætter andre i deres Sted.
25. Derfor kender han deres Gerninger og omkaster dem om Natten, at de blive knuste;
26. han slaar dem, hvor de ugudelige findes, paa det Sted, hvor Folk ser det.
27. Thi derfor vege de fra ham og agtede ikke paa nogen af hans Veje,
28. for at de kunde bringe den ringes Skrig ind for ham, og for at han maatte høre de elendiges Skrig.
29. Naar han skaffer Ro til Veje- hvo vil kalde ham uretfærdig? og naar han skjuler sit Ansigt - hvo kan da beskue ham? - baade for et Folk og for et enkelt Menneske: