8. Men du sagde for mine Øren, og jeg hørte Talen, som lød:
9. Jeg er ren, uden Overtrædelse, jeg er skyldfri, og der er ingen Misgerning hos mig.
10. Se, han har fundet paa Fjendtligheder imod mig, han agter mig for sin Modstander;
11. han har lagt mine Fødder i Stok, han tager Vare paa alle mine Stier.
12. Se, heri har du ikke Ret! jeg vil svare dig; thi Gud er for høj for et Menneske.
13. Hvorfor har du trættet med ham, fordi han ikke gør dig Regnskab for nogen af sine Gerninger?
14. Men Gud taler een Gang og anden Gang; man agter ikke derpaa.
15. I Drøm, i Syn om Natten, naar den dybe Søvn falder paa F'olk, naar de slumre paa Sengen,
16. da aabner han Menneskenes Øren, og besegler Formaningen til dem
17. for at bortdrage Mennesket fra hans Idrætter og for at fjerne Hovmodet fra Manden,
18. for at spare hans Sjæl fra Graven og hans Liv fra at omkomme ved Sværd.
19. Han straffes ogsaa med Pine paa sit Leje og med vedholdende Uro i hans Ben,
20. saa at hans Liv væmmes ved Brød og hans Sjæl ved lækker Mad;
21. hans Kød fortæres, saa man ikke kan se det, og hans Ben hensmuldre og ses ikke;
22. og hans Sjæl kommer nær til Graven og hans Liv nær til de dræbende Magter.
23. Dersom der da er en Engel, en Talsmand, hos ham, en af de tusinde, til at kundgøre Mennesket hans rette Vej: