18. for at spare hans Sjæl fra Graven og hans Liv fra at omkomme ved Sværd.
19. Han straffes ogsaa med Pine paa sit Leje og med vedholdende Uro i hans Ben,
20. saa at hans Liv væmmes ved Brød og hans Sjæl ved lækker Mad;
21. hans Kød fortæres, saa man ikke kan se det, og hans Ben hensmuldre og ses ikke;
22. og hans Sjæl kommer nær til Graven og hans Liv nær til de dræbende Magter.
23. Dersom der da er en Engel, en Talsmand, hos ham, en af de tusinde, til at kundgøre Mennesket hans rette Vej:
24. Saa skal Gud forbarme sig over ham og sige: Befri ham, at han ikke farer ned i Graven; jeg har. faaet Løsepenge;
25. da skal hans Kød blive kraftigt mere end i den ungeAlder; sin Ungdoms Dage skal han faa igen.
26. Han skal bede til Gud, og denne skal være ham naadig, og han skal se hans Ansigt med Frydeskrig, og han skal gengive Mennesket hans Retfærdighed.
27. Han skal synge for Mennesker og sige: Jeg har syndet og forvendt Retten; men det er ikke blevet mig gengældt.