6. Saa svarede Eilhu. Busiten, Barakels Søn, og sagde: Jeg er ung af Aar, men I ere bedagede Mænd; derfor undsaa jeg mig og frygtede for at kundgøre eder min Kundskab.
7. Jeg sagde: Lad Dagene tale, og Aars Mangfoldighed kundgøre Visdom!
8. Sandelig, det er Aanden i Mennesket og den Almægtiges Aande, som gør ham forstandig.
9. De alderstegne ere ikke altid vise, ej heller forstaa de gamle altid Retten.
10. Derfor siger jeg: Hør paa mig; ogsaa jeg vil kundgøre min Kundskab.
11. Se, jeg biede efter eders Ord, jeg vendte mine Øren til eders forstandige Tale, indtil I kunde faa udgrundet, hvad I vilde tale.
12. Og jeg har agtet nøje paa eder, men se, der var ingen af eder, som gendrev Job, og som kunde svare paa hans Tale,
13. at I ikke skulde sige: Vi have fundet Visdom; Gud, men ikke et Menneske, kan fælde ham.
14. Men imod mig har han ikke stillet sin Tale, og med eders Ord vil jeg ikke give ham Svar.
15. De ere blevne forskrækkede, de kunne ikke svare mere, borte ere Ordene for dem.
16. Og jeg biede, thi de talte ikke ja, de stode der, de svarede ikke mere.
17. Nu vil jeg ogsaa svare for min Del, ogsaa jeg vil kundgøre min Kundskab.
18. Thi jeg er fuld af Taler; Aanden i mit Indre trænger paa.