9. Dersom mit Hjerte er forlokket til en Kvinde, og jeg har luret ved min Næstes Dør:
10. Da gid min Hustru maa male for en anden, og andre bøje sig over hende.
11. Thi det var en Skændselsgerning, og det var en Misgerning, som hørte hen for Dommerne;
12. thi det var en Ild, som fortærede indtil Afgrunden, og som skulde have oprykket al min Afgrøde med Rode.
13. Dersom jeg havde foragtet min Tjeners eller min Tjenestepiges Ret, naar de trættede med mig;
14. og hvad vilde jeg gøre, naar Gud vilde opstaa? og naar han vilde hjemsøge, hvad skulde jeg svare ham
15. har ikke han, som skabte mig i Moders Liv, skabt ham? og har ikke en og den samme beredt os i Moderskød? -
16. dersom jeg har nægtet de ringe deres Begæring og ladet Enkens Øjne vansmægte,
17. og jeg har ædt min Mundbid for mig alene, saa at den faderløse ikke aad deraf.
18. tværtimod, han er opvokset hos mig som hos en Fader fra min Ungdom af, og hende ledede jeg, fra min Moders Liv af
19. dersom jeg har set en forkommen, uden Klæder, og at den fattige intet Dække havde;
20. dersom hans Lænder ikke have velsignet mig, medens han varmede sig ved Ulden af mine Faar;
21. dersom jeg har løftet min Haand imod den faderløse, fordi jeg saa Hjælp for mig i Porten:
22. Da gid min Skulder maa falde fra Skulderbladet, og min Arm brydes fra Armpiben!
23. Thi en Rædsel vilde være kommen over mig, en Ulykke fra Gud, og imod hans Højhed formaaede jeg intet.
24. Dersom jeg har sat Guld til mit Haab eller sagt til det kostelige Guld: Du er min Tillid;
25. dersom jeg har glædet mig, at mit Gods var meget, og at min Haand havde forhvervet mangfoldigt;
26. dersom jeg har set til Sollyset, naar det skinnede, eller til Maanen, naar den gaar herlig,
27. og mit Hjerte har ladet sig forlokke i Løndom, saa at min Mund kyssede min Haand: