3. Mon ikke Ulykke er beredt for den uretfærdige og Undergang for dem, som gøre Uret?
4. Mon han ikke ser mine Veje og tæller alle mine Skridt?
5. Dersom jeg har vandret med Falskhed, og min Fod har hastet til Svig,
6. han veje mig paa Retfærdigheds Vægtskaaler, og Gud kende min Uskyldighed -
7. dersom min Gang har bøjet af fra Vejen, og mit Hjerte er gaaet efter mine Øjne, og en Plet har klæbet ved mine Hænder:
8. Da gid jeg maa saa, men en anden æde, og mit Afkom maa oprykkes med Rod.
9. Dersom mit Hjerte er forlokket til en Kvinde, og jeg har luret ved min Næstes Dør:
10. Da gid min Hustru maa male for en anden, og andre bøje sig over hende.
11. Thi det var en Skændselsgerning, og det var en Misgerning, som hørte hen for Dommerne;
12. thi det var en Ild, som fortærede indtil Afgrunden, og som skulde have oprykket al min Afgrøde med Rode.
13. Dersom jeg havde foragtet min Tjeners eller min Tjenestepiges Ret, naar de trættede med mig;
14. og hvad vilde jeg gøre, naar Gud vilde opstaa? og naar han vilde hjemsøge, hvad skulde jeg svare ham
15. har ikke han, som skabte mig i Moders Liv, skabt ham? og har ikke en og den samme beredt os i Moderskød? -
16. dersom jeg har nægtet de ringe deres Begæring og ladet Enkens Øjne vansmægte,
17. og jeg har ædt min Mundbid for mig alene, saa at den faderløse ikke aad deraf.
18. tværtimod, han er opvokset hos mig som hos en Fader fra min Ungdom af, og hende ledede jeg, fra min Moders Liv af
19. dersom jeg har set en forkommen, uden Klæder, og at den fattige intet Dække havde;