22. Da gid min Skulder maa falde fra Skulderbladet, og min Arm brydes fra Armpiben!
23. Thi en Rædsel vilde være kommen over mig, en Ulykke fra Gud, og imod hans Højhed formaaede jeg intet.
24. Dersom jeg har sat Guld til mit Haab eller sagt til det kostelige Guld: Du er min Tillid;
25. dersom jeg har glædet mig, at mit Gods var meget, og at min Haand havde forhvervet mangfoldigt;
26. dersom jeg har set til Sollyset, naar det skinnede, eller til Maanen, naar den gaar herlig,
27. og mit Hjerte har ladet sig forlokke i Løndom, saa at min Mund kyssede min Haand:
28. Og saa dette havde været en Misgerning, som hørte hen under Dommerne; thi jeg havde hyklet for Gud i det høje -!
29. dersom jeg har glædet mig over min Fjendes Undergang og jublet, naar Ulykken ramte ham;
30. men jeg tilstedede ikke min Gane at synde, saa at jeg under Forbandelse begærede hans Sjæl -
31. dersom ikke Mændene i mit Telt have sagt: Hvor finder man nogen, som ikke er bleven mæt af hans Kød?
32. den fremmede maatte ikke ligge udenfor om Natten, jeg lod mine Døre op for vejfarende -
33. dersom jeg har skjult mine Overtrædelser som; Adam og dulgt min Misgerning i min Barm,
34. fordi jeg frygtede den store Hob, og Slægters Foragt kunde have forfærdet mig, saa at jeg tav og ikke gik ud af en Dør -