1. Men nu le de ad mig, som ere yngre af Aar end jeg, de, hvis Fædre jeg vilde have forsmaaet at sætte hos mine Faarehunde.
2. Ja, hvortil skulde deres Hænders Kraft have gavnet mig? hos dem er Styrken svundet bort.
3. De ere udtærede af Mangel og Hunger, de afgnave den golde Ørk, i Ødelæggelsens og Fordærvelsens Nat;
4. de oprykke Katost ved Buskene, og Gyveltræets Rod er deres Føde;
5. de uddrives fra Samfundet, man skriger efter dem som efter en Tyv;
6. de bo i Kløfter i Dalene, i Huler i Jorden og Klipper;
7. imellem Buske skryde de, de samles under Nælder.
8. Børn af Daarer, ja af Mænd uden Navn; de ere udstødte af Landet.
9. Men nu er jeg bleven en Spottesang for dem og maa tjene dem til Snak.