1. Derefter oplod Job sin Mund og forbandede sin Dag.
2. Og Job svarede og sagde:
3. Udslettet vorde den Dag, paa hvilken jeg er født, og den Nat, der man sagde: En Dreng er undfanget!
4. Den Dag vorde Mørke; Gud fra oven af spørge ikke efter den, og intet Lys skinne over den.
5. Mørkhed og Dødsskygge besmitte den, en Sky bo over den, den hede Damp om Dagen forfærde den!
6. Den Nat - Mørkhed indtage den! den glæde sig ikke iblandt Aarets Dage, den komme ikke i Maanedernes Tal!
7. Se, den Nat vorde ensom, intet Frydeskrig komme paa den!
8. De, som besværge Dage, forbande den; de, som ere rede til at opvække Leviathan!
9. Dens Dæmvrings Stjerner vorde formørkede, den vente paa Lys, og det komme ikke; og ej se den Morgenrødens Øjenlaage,
10. fordi den ikke lukkede mig Moderlivets Døre og ikke skjulte Møje for mine Øjne.
11. Hvorfor døde jeg ikke fraModers Liv af? hvorfor udkom jeg af Moderskød og opgav ikke straks Aanden.
12. Hvorfor optoge Knæ mig og hvorfor er jeg opfostret ved Bryst?
13. Thi saa havde jeg nu ligget og været stille; jeg havde sovet, jeg havde da hvilet
14. med Kongerne og Raadsherrerne paa Jorden, som byggede sig de Steder, som nu ere øde,
15. eller med fyrsterne som havde Guld, som fyldte deres Huse med Sølv;