11. Thi det Øre, som hørte, priste mig salig, og det Øje, som saa mig, gav mig Vidnesbyrd.
12. Thi jeg reddede den fattige, som skreg, og den faderløse, som ingen Hjælper havde.
13. Dens Velsignelse, som ellers maatte omkommet, kom over mig, og jeg frydede Enkens Hjerte.
14. Jeg iførte mig Retfærdighed, og den klædte sig i mig; min Dom var mig som en Kappe og et Hovedsmykke.
15. Jeg var den blindes Øje, og jeg var den lammes Fod.
16. Jeg var de fattiges Fader, og den mig ubekendtes Retssag undersøgte jeg.
17. Og jeg sønderbrød den uretfærdiges Kindtænder, og jeg gjorde, at han maatte slippe Rovet af sine Tænder.
18. Og jeg sagde: I min Rede vil jeg opgive Aanden og have Dage mangfoldige som Sand.
19. Min Rod skal aabne sig for Vandet, og Duggen skal blive om Natten paa mine Grene.
20. Min Herlighed skal blive ny hos mig, og min Bue skal forynges i min Haand.
21. De hørte paa mig og ventede, og de tav til mit Raad.
22. Havde jeg talt, toge de ikke igen til Orde, og min Tale faldt som Draaber over dem;