7. Nøgne ligge de om Natten, uden Klæder, og uden Dække i Kulden.
8. De blive vaade af Bjergenes Vandskyl, og fordi de ingen Tilflugt have, favne de Klippen.
9. Man river den fader løse fra, Moders Bryst; og af den elendige tager man Pant.
10. Nøgne gaa de uden Klæder, og hungrende bære de Neg.
11. De udperse Olie inden for hines Mure, de træde Vinperserne og tørste derved.
12. Fra Staden sukke Folk, og de gennemboredes Sjæle skrige; dog agter Gud ikke paa det urimelige deri.
13. Der er dem, som hade Lyset, de kende ikke dets Veje, og de blive ikke paa dets Stier.
14. Morderen staar op, naar det dages, slaar den elendige og fattige ihjel; og om Natten er han som Tyvern.
15. Og Horkarlens Øjne vare paa Tusmørket, og han siger: Intet Øje skal skue mig; og han lægger et Dække over sit Ansigt.
16. I Mørket brydes ind i Husene, om Dagen lukke de sig inde; de kende ikke Lyset
17. Thi for dem alle er Dødsskygge Morgen; thi de ere bekendte med Dødsskyggens Rædsler.
18. Let farer en saadan bort paa Vandet, deres Arvelod er forbandet i Landet; han vender sig ikke til Vingaardenes Vej.
19. Tørhed, ja Hede borttager Snevand. Dødsriget dem, som have syndet.
20. Moders Liv glemmer ham, han smager Ormene vel; han ihukommes ikke ydermere, og Uretfærdigheden sønderbrydes som et Træ;