14. Skyerne ere et Skjul for ham, at han ikke ser, og han vandrer omkring Himlenes Kreds.
15. vil du tage Vare paa Fortidens Vej, som de uretfærdige Folk have vandret paa,
16. de, som reves bort, førend det var deres Tid, hvis Grundvold opløstes i en Strøm;
17. de, som sagde til Gud: Vig fra os; og: Hvad den Almægtige vel skulde kunne gøre for dem.
18. Han havde dog fyldt deres Huse med godt; men de ugudeliges Raad er langt fra mig.
19. De retfærdige se det og glæde sig, og den uskyldige spotter dem:
20. Sandelig, vor Modstander er tilintetgjort, og Ild har fortæret deres Herlighed".
21. Kære, hold dig til ham, og hav saa Fred! deraf skal kornme godt til dig.
22. Kære, tag Lærdom af hans Mund, og læg hans Ord i dit Hjerte!
23. Dersom du vender om til den Almægtige, da bliver du bygget op igen, ja, naar du holder Uret langt fra dine Telte.
24. Og kast Guldet i Støvet og Ofirs Guld blandt Bækkens Stene:
25. Saa skal den Almægtige være dit Guld, og han skal være dit kostbare Sølv.
26. Thi da skal du forlystes ved den Almægtige og opløfte dit Ansigt til Gud.
27. Du skal bede til ham, og han skal høre dig, og du skal betale dine Løfter.
28. Naar du beslutter en Ting, da skal den lykkes for dig, og Lyset skal skinne over dine Veje.
29. Naar man trykker dig ned, da siger du: Opad! og han skal frelse den, som slaar Øjnene ned.