1. Da svarede Elifas, Thernaniten, og sagde:
2. Mon en Mand kan gavne Gud? nej; men han gavner sig selv, naar han handler klogelig.
3. Mon det er den Almægtige en Fordel, at du er retfærdig? og mon det er ham en Vinding, at du holder dine veje fuldkomne?
4. Mon han af Frygt for dig skal overbevise dig og gaa i Rette med dig?
5. Er ikke din Ondskab megen og ingen Ende paa dine Misgerninger?
6. Thi du tog Pant af dine Brødre uden Føje og trak Klæderne af de nøgne.
7. Du gav ikke den trætte Vand at drikke og nægtede den hungrige Brød.
8. Men den Mand, hvis Arm var stærk, han havde Landet, og den, hvis Person var i anset, boede deri.
9. Du lod Enker fare tomhændede, og de faderløses Arme knustes.
10. Derfor er der Snarer trindt omkring dig, og Rædsel har hastelig forfærdet dig.
11. Eller ser du ikke Mørket og Vandfloden, som bedækker dig?