23. Den ene dør i sin fulde Styrke, ganske rolig og tryg;
24. hans Kar vare fulde af Mælk, og Marven i hans Ben var vædskefuld.
25. Men den anden maa dø med en beskelig bedrøvet Sjæl og har ikke nydt noget godt.
26. De skulle ligge med hinanden i Støvet, og Ormene skulle bedække dem.
27. Se, jeg kender eders Tanker, ja eders Rænker, med hvilke I gøre Vold imod mig;
28. thi I sige: Hvor er Voldsmandens Hus og hvor er Teltet, hvor de ugudelige boede?
29. Have I ikke adspurgt de vejfarende, og erkende I ikke deres Vidnesbyrd,
30. at den onde skulde spares til Ulykkens Dag, skulde føres frem til Vredens Dag
31. Hvo vil forholde ham hans Vej? naar han gør noget, hvo vil betale ham
32. Og han føres hen til Gravene, og ved Gravhøjen lever hans Minde.
33. I Dalens Muld hviler han sødt, og han drager hvert Menneske efter sig, og paa dem foran ham er ikke Tal.
34. Hvorledes trøste I mig da med Forfængelighed? og hvad der bliver tilbage af eders Svar, er Troløshed.