14. Og dog sagde de til Gud: Vig fra os! thi vi have ikke Lyst til Kundskab om dine Veje.
15. Hvad er den Almægtige, at vi skulde tjene ham? eller hvad Gavn skulde vi have af at bønfalde ham?
16. Se, deres Lykke hviler dog ikke i deres egen Haand! De ugudeliges Raad er langt fra mig.
17. Hvor tit udslukkes vel de ugudeliges Lampe og kommer deres Ulykke over dem? hvor tit uddeler Gud Smerter til dem i sin Vrede?
18. Blive de som Straa for Vejr og som Avner, hvilke Hvirvelvind bortstjæler
19. Gud gemmer hans Uret til hans Børn." Han skulde betale ham selv, at han fornemmer det.
20. Hans egne Øjne skulle se hans Fordærvelse, og han skulde drikke af den Almægtiges Vrede.
21. Thi hvad bekymrer han sig om sit Hus efter sig, naar hans Maaneders Tal er ude?
22. Mon nogen vil lære Gud Kundskab, ham, som dømmer de høje?
23. Den ene dør i sin fulde Styrke, ganske rolig og tryg;
24. hans Kar vare fulde af Mælk, og Marven i hans Ben var vædskefuld.
25. Men den anden maa dø med en beskelig bedrøvet Sjæl og har ikke nydt noget godt.
26. De skulle ligge med hinanden i Støvet, og Ormene skulle bedække dem.
27. Se, jeg kender eders Tanker, ja eders Rænker, med hvilke I gøre Vold imod mig;
28. thi I sige: Hvor er Voldsmandens Hus og hvor er Teltet, hvor de ugudelige boede?
29. Have I ikke adspurgt de vejfarende, og erkende I ikke deres Vidnesbyrd,
30. at den onde skulde spares til Ulykkens Dag, skulde føres frem til Vredens Dag
31. Hvo vil forholde ham hans Vej? naar han gør noget, hvo vil betale ham
32. Og han føres hen til Gravene, og ved Gravhøjen lever hans Minde.