1. Men Job svarede og sagde:
2. hører, ja hører min Tale, og lader dette være den Trøst, I yde!
3. Fordrager mig, og jeg vil tale, og naar jeg har talt, da kan du spotte!
4. Mon min Klage gælder Mennesker og om saa er, hvorfor skulde ikke min Aand blive utaalmodig?
5. Vender eder til mig, og gruer og lægger Haanden paa Munden!
6. Thi kommer jeg det i Hu, da forfærdes jeg, og Bævelse betager mit Kød.
7. Hvorfor blive de ugudelige i. Live, blive gamle, ja vældige i Kraft?
8. Deres Sæd staar fast for deres Ansigt om dem og deres Afkom for deres Øjne.
9. Deres Huse have Fred, uden Frygt, og Guds Ris er ikke over dem.
10. Deres Tyr springer og ej forgæves; deres Ko kalver og er ikke ufrugtbar.