3. I have nu ti Gange forhaanet mig, I skammede eder ikke ved at overdøve mig.
4. Og sandelig, om jeg end har faret vild, da bliver jo min Vildfarelse hos mig selv.
5. Dersom I virkelig vilde ophøje eder imod mig og overbevise mig om min Skam,
6. saa forstaar dog, at Gud har forvendt min Sag og har ladet sit Garn omringe mig.
7. Se, jeg raaber over Vold, og jeg faar ikke Svar jeg skriger, og der er ingen Ret.
8. Han satte Gærde for min Vej, at jeg ikke kan komme over, og han lagde Mørkhed over mine Stier.
9. Han afførte mig min Ære og bort tog mit Hoveds Krone.
10. Han nedbrød mig trindt omkring, og jeg for bort; han oprykkede mit Haab som et Træ;