2. Hvor længe ville I bedrøve min Sjæl og knuse mig med Ord?
3. I have nu ti Gange forhaanet mig, I skammede eder ikke ved at overdøve mig.
4. Og sandelig, om jeg end har faret vild, da bliver jo min Vildfarelse hos mig selv.
5. Dersom I virkelig vilde ophøje eder imod mig og overbevise mig om min Skam,
6. saa forstaar dog, at Gud har forvendt min Sag og har ladet sit Garn omringe mig.
7. Se, jeg raaber over Vold, og jeg faar ikke Svar jeg skriger, og der er ingen Ret.
8. Han satte Gærde for min Vej, at jeg ikke kan komme over, og han lagde Mørkhed over mine Stier.
9. Han afførte mig min Ære og bort tog mit Hoveds Krone.
10. Han nedbrød mig trindt omkring, og jeg for bort; han oprykkede mit Haab som et Træ;
11. og han optændte sin Vrede imod mig og agtede mig over for sig som sine Fjender.
12. Hans Tropper kom til Hobe og banede sig Vej imod mig, og de lejrede sig trindt omkring mit Telt.
13. Han fjernede mine Brødre fra mig, og de, som kende mig, holde sig aldeles fremmede for mig.
14. Mine nærmeste have forladt mig, og mine Kyndinge have, glemt mig.
15. De, som bo hos mig i mit Hus, og mine Tjenestepiger agte mig som en fremmed, jeg er bleven en Udlænding for deres Øjne.