14. Mine nærmeste have forladt mig, og mine Kyndinge have, glemt mig.
15. De, som bo hos mig i mit Hus, og mine Tjenestepiger agte mig som en fremmed, jeg er bleven en Udlænding for deres Øjne.
16. Jeg kaldte ad min Tjener, og han svarede ikke; med egen Mund maatte jeg bede ham bønligt.
17. Min Aand er bleven fremmed for min Hustru og min Kærlighed for min Moders Sønner.
18. Endogsaa Børn foragte mig; staar jeg op, tale de imod mig.