10. De opspilede deres Gab imod mig, de sloge mine Kinder med F'orhaanelse, de flokkede sig til Hobe imod mig.
11. Gud overantvordede mig til en uretfærdig og lod mig komme i de ugudeliges Hænder.
12. Jeg var rolig; men han sønderrev mig og tog mig i Nakken og sønderslog mig og oprejste mig til en Skive for sig.
13. Hans Skytter omringe mig, han sønderskærer mine Nyrer og sparer ikke, han udgyder min Galde paa Jorden.
14. Han gennembryder mig med Stød paa Stød, han løber imod mig som en Krigshelt.
15. Jeg syede Sæk omkring min Hud og lagde mit Horn i Støvet.
16. Mit Ansigt blusser af Graad, og Dødens Skygge hviler over mine Øjenlaage,
17. skønt ingen Uret er i mine Hænder, og min Bøn er ren.
18. O Jord! skjul ikke mit Blod, og ingen Grænse være for mit Raab.
19. Alt nu, se, i Himmelen er mit Vidne, og min Talsmand er i det høje.
20. Mine Venner ere blevne mine Bespottere, med Taarer vender mit Øje sig til Gud,
21. at han vilde skifte Ret mellem Manden og Gud, imellem Menneskets Barn og hans Næste.
22. Thi faa Aar skulle endnu komme, saa gaar jeg bort ad en Vej, ad hvilken jeg ikke kommer tilbage.