22. Han kan ikke tro paa, at han vil komme tilbage fra Mørket, og han er udset til at omkomme ved Sværdet.
23. Han vanker hid og did efter Brødet og siger: Hvor er det han ved, at Mørkheds Dag er bestemt, ja er ved hans Side.
24. Angest og Nød forfærde ham, det overvælder ham, som var det en Konge, der er rede til Striden;
25. thi han har udrakt; sin Haand imod Gud og har vældig sat sig op imod den Almægtige;
26. han løb med oprakt Hals imod ham under sine Skjoldes tætte Tag;
27. thi han har lagt Fedt paa sit Ansigt og lagt sig ud over sin Lænd med Fedme,
28. og han boede i Stæder, som vare ødelagte, i Huse, som man ikke bor i, som ere bestemte til Grushobe.
29. Han skal ikke blive rig, og hans Formue skal ikke bestaa; og hvad de have erhvervet skal ikke udbredes i Landet.
30. Han skal ikke komme bort fra Mørket en Lue skal tørre hans Kvist; mer han skal komme bort ved hans Munds Aande.
31. Han skal ikke forlade sig paa Forfængelighed, har skuffer sig; thi Forfængelighed skal vorde ham Betaling.
32. Før hans; Dag kommer, skal det opfyldes, og hans Gren skal ikke grønnes.